“Okay, Houston, we’ve had a problem here.” – Sådan lød det fra astronauterne Jim Lovell, Fred Haise og Jack Swingert ombord på Apollo 13, da det gik op for dem, at en ilttank i servicemodulet på rumfartøjet var sprunget. 

Af Regitze Jørgensdatter 

Som en del af rumprogrammet Apollo, skulle dette have været den tredje månelanding, men det måtte aflyses, for nu handlede det om at få astronauterne tilbage på jorden i live. 

I en ny dokumentar om Apollo 13 kommer publikum tættere på den hæsblæsende historie.Gennem eksklusivt arkivmateriale, som ikke er blevet vist for offentligheden før, kommer vi endnu tættere på en af de største kriser som NASA har stået i.

FOTO: De tre astronauter Fred Haise, Jim Lovell og Thomas Mattingly fotograferet i april 1970 under en træningspause. Mattingly blev senere erstattet med Jack Swigert. // AFP/Ritzau Scanpix.

Særligt for Apollo 13  er der mange forunderlige tilfældigheder ved lige præcis den her rummission. 

Bl.a. kom af astronauterne med på afbud bare dagen før. For Thomas Mattingly, der skulle have været med på missionen blev syg. Men det var måske dét der var med til at redde besætningen ombord, for da ulykken indtraf på var han en stor hjælp for NASA i deres redningsaktion om at få det her rumfartøj tilbage til Jorden. 

FOTO: Opsendelsen af Apollo 13 / NASA.
FOTO: NASA

Den oplevelse mærkes helt ind i hjerterytmen på publikum takket være det overdådige lyddesign, som er lavet til den her dokumentarfilm. Lyddesignet er overvældende lækkert og hele herligheden er utrolig skarpt mixet. Det er tydeligt, at der er en tonemester, der har fået frie hænder til at lege. 

Yderligere bliver vi først gennem historiens forløb ved hjælp af lyden af nyere arkivinterviews. Men man klipper ikke til dem, hvilket er et interessant valg. For i stedet hviler det udelukkende på arkivmateriale. Altså frem for at klippe til de nyere masterinterviews, så bliver vi hængende i den tid, historien udspiller sig i; nemlig i 1970. Og det fungerer fremragende, at man ikke klipper frem og tilbage i tid.

Som suget ind i verdenssituationen dengang tilbage i 1970, hvor hele verden fulgte med, mens NASA var magtesløse. Og når jeg skriver hele verden så mener jeg HELE verden – selv paven Paul VI (!) bad for dem midt på Peterspladsen i Vatikanet. 

Det kan måske virke mærkeligt at hele verden bad for dem, men astronaut dengang var virkelighedens supermand – han havde heltestatus. 

Gennem dokumentaren kommer man helt ind i kontrolrummet, hvor alle NASA’s mænd arbejdede i døgndrift på at få de tre astronauter tilbage til jorden. Og man kan ikke lade være med at tænke på, hvor mange hvide mænd skal der til at redde NASA’s røv? Svaret er nok alt for mange. 

Teknikerne i NASAs Mission Control under Apollo 13-missionen.
Af  NASA/NASA.

Sjældent har jeg set så mange magtesløse hvide mænd samlet på ét sted. Men der var skam også kvinder bag redningsaktionen. Bl.a. Frances “Poppy” Northcott, der blev den første kvinde til at arbejde i NASA kontrolrum under Apollo 13-missionen. Hun var også på Apollo 8, 10, 11 og 12. 

Francis ‘Poppy Northcutt spillede også en vigtig rolle i at få astronaturerne hjem igen, midt i et ellers mandsdomineret NASA. (FOTO: 1969)

Dog vil jeg pointere at det ikke er holdet bag dokumentarens skyld at skyld at der ikke rigtig bliver vist nogle af den kvindelige ansatte hos NASA. For de har bare anvendt det arkivmateriale som NASA har skabt – men det er vigtigt at vi ved at der også var kvinder i NASA dengang og de faktisk er kvinderne vi kan takke for at vi overhovedet kunne lande på månen. Desværre er det først indenfor de seneste par år at man har fået lidt mere fokus på de kvindelige hjerner, hvad angår rumhistorie.  

Det er nok ikke dokumentaristens hensigt, men der tegnes et billede af at kvinderne bare blev hjemme og bad omkring formiddagskaffen, mens mændene er inde i kontrolrummet, mens de pulser cigaretter og tager handling – måske også bare fordi det var sådan dengang i det konservative USA. Det giver i hvert fald en ret interessant og ikke mindst en komisk kontrast. 

Hovedfokus i denne dokumenter hviler mere på det drama, der udspillede sig i rummet, hvor NASA den grad væk fra deres komfortzone. Mere præcist 400.171 kilometer fra kloden, som var det længste astronauterne kom. 

Teknikerne i NASAs Mission Control under Apollo 13-missionen.
Af  NASA/NASA.

Aldrig havde et menneske været så langt væk fra kloden. Stadig den dag i dag holder de rekorden. 

Hvis du synes at det var pisse spændende at følge med i Andreas Mogensens mission i rummet og hvis du græd til Nolans Interstellar, så kan jeg love dig for at den her badboy af et portræt af noget vild rumhistorie næppe vil skuffe. 

“Apollo Thirteen: Survival”, dokumentar / Peter Middleton / Storbritannien / 2024 / 97 min / Kan streames snart på Netflix.